Tilbud

Producenter

Ingen producenter

Handelsbetingelser


LEVERINGSTID

Hos LANUGO bestræber vi os på en hurtig levering, så indenfor max en arbejdsdag, vil du modtage en mail, der bekræfter dit køb, meddeler lagerbeholdningen og estimerer leveringstiden.

Skulle der opstå forsinkelser hos fragtselskabet, kan LANUGO ikke drages til ansvar.

 

FORSENDELSE TIL UDLANDET

Alle forsendelser til udlandet bliver sendt som en forsikret erhvervspakke. Vi leverer kun til lande i Europa.
Finland, Norge, Sverige, Tyskland DKK 150. Øvrige Europa, inkl. Færøerne og Island DKK 200.

 

RETURRET

LANUGO yder 14 dages fuld returret gældende fra den dag, du modtager dine varer. Du skal blot udfylde retursedlen og vedlægge den i forsendelsespakken sammen med varerne. Varer skal returneres ubrugte og i samme stand som ved modtagelsen og med returmærkaten påsat. Varer uden returmærkat tages ikke retur. Når vi har modtaget varen og godkendt returneringen, vil vi hurtigst muligt overføre købsbeløbet til din konto. Vi tilbagebetaler kun til det kreditkort, som varerne er blevet købt med. Dette er for at undgå ulovlig brug af stjålne kreditkort. Husk at vedlægge registrerings- og kontonummer til evt. bankoverførsel. Og husk at gemme din postkvittering som dokumentation for, at varen er afsendt. Returnering af varer sker for egen regning.

 

REKLAMATIONER

Alle varer er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden 24 måneder efter købet. Reklamationsretten dækker ikke, når fejl, skader eller slitage opstår på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid. LANUGO skal gøre opmærksom på, at pels er et naturmateriale, og det ikke kan tåle at hænge i direkte sollys, da sollys kan afblege pelsen. Såfremt pelsen afbleges på grund af den har hængt i direkte sollys, er dette forkert brug af varen, som ikke er omfattet af reklamationsretten.

LANUGO kan ikke garantere at farverne på varerne, som de vises på hjemmesiden, præcist gengiver varernes farver. Dette skyldes, at farvernes gengivelse afhænger af indstillingerne på din computer.

Ved reklamation, fejl og mangler eller ved udeblevne leverancer kontakt os venligst på telefon +45 29823114 eller mail: info@lanugo.dk.

LANUGO dækker fragtomkostninger, der måtte være i forbindelsen med en reklamation.


UDSOLGTE VARER

Hvis en vare, som du er interesseret i, skulle være udsolgt, har du ligeledes mulighed for at kontakte os på info@lanugo.dk. En servicemedarbejder vil informere dig om muligheden for en opskrivning på vores venteliste, om en evt. genbestilling eller tilbyde en tilsvarende vare, som kunne have din interesse.


BETALING

Hos LANUGO kan du betale med betalingskort som Dankort, VISA/Dankort, Maestro, EURO/MASTERCARD, AMERICAN EXPRESS, VISA/Electron V PAY, JCB, China UnionPay.

Beløbet bliver først fratrukket din konto, når varerne afsendes fra vort lager. Alle priser hos LANUGO er angivet i DKK og er inklusive moms.

 

SIKKERHED

For at gøre dit køb så sikkert som muligt, krypteres al information med SSL (Secure Socket Layer). Dette indebærer, at al information sendes via en krypteret forbindelse, hvilket sikrer, at kun PBS har adgang til at læse dine kortoplysninger. Hverken LANUGO eller andre uvedkommende har således mulighed for at læse de kortoplysninger, der oplyses ved køb.

Hos LANUGO er dine personlige kontaktoplysninger fortrolige og anvendes kun til at opfylde vores forpligtelser over for dig.

 

TOLD OG MOMS

Bestiller du fra et EU-land, betales dansk moms, men ingen told efter reglerne om varernes frie bevægelighed. Bestiller du derimod fra et land uden for EU, vil du blive påført lokale skatter og told, men til gengæld fratrækkes dansk moms. Hvis dette er tilfældet, vil du blive kontaktet af fragtfirmaet. Det er dit ansvar at betale de påførte meromkostninger såsom lokaler skatter og told. Varer, som sendes fra LANUGO, kan ikke sendes som en gave til lande uden for EU, i et forsøg på at unddrage sig lokal told og afgifter.

 

FORBRUGERBESKYTTELSE

Alle køb der foretages på www.lanugo.dk er underlagt dansk ret, og al dansk forbrugerlovgivning finder anvendelse, når du handler hos LANUGO.

 

FORCE MAJURE

I tilfælde af force majeure, herunder, men ikke begrænset til, strejke eller lockout, strømsvigt, brandskader, ildsvåde, maskinskade, manglende drivkraft, terror, krig og krigslignende tilstande, udeblivelser eller forsinkelser af tilførsler eller andre tilsvarende leveringsvanskeligheder, herunder underleverandørers force majeure, er LANUGO berettiget til efter valg at annullere ordren eller at udskyde leveringen.